Udenfor´det sociale

S: På skolens tag lige over indgangen til skolen
T: ved titiden
O: Ehm sal? xD
V: en nogenlunde stærk vind og så lettere køligt

Sal sad oppe på taget. Han så ud imod horisonten med en tåre trillende ned af kinden. Han sad dækket af sine vinger.

En hånd tørrede blidt en tårer fra hans kind.
"Hvorfor græder du?" Spurgte En blid stemme, som en engel.

Sal så ned i jorden. Han behøvede ikke at se hvem det var. Han kunne høre det på stemmen "det kommer ikke dig ved" mumlede han stillede

Hun sagde ikke noget, men rakte et silkelommetørklæde med broderi.
Hun satte sig ned og så ud over skoven.

Sal tog det og duppede stille sine øjne "hvad laver du her" mumlede han

"Pga af min forbandelse." Sagde hun og lod sit blik blive over skoven.

"din forbandelse" spurgte han og så op på hende med et underligt blik

Hun nikkede og mødte hans blik med en rolig mine.
"Ja. Jeg kan ikke sove." Sagde hun med et trist smil

"nå" mumlede han og så stille ned i jorden igen

"Hvad med dig Salmoneus?" Spurgte hun. "Hvorfor sidder du her helt alene og græder?"
Hun virkede slet ikke afpressende, mere rolig, og omsorgsfuld.
Hun så på ham med et beroligende blik.

"jeg græder altså ikke" udbrød han hurtigt og så på hende

Hun smilede skævt, og charmerende.
"Hvorfor sidder du så her ude?" Spurgte hun og mødte hans blik med en muntert glimt.

Sal skulede til hende "jeg føler mig udenfor" mumlede han

"Åh.." Sagde hun og kiggede ud på skoven.
Hun havde sel været udenfor på sin skole.
Hun havde været.. En særling.
"Jeg er her jo." Sagde hun og kiggede på ham igen.
Hendes ene silkebløde vinge skjulte hendes ansigtsudtryk.

"jah flot du er min rektor" mumlede han

Hun trak på skulderen og rejste sig.
"Ja du har vel ret." Sagde hun og smilede en enkelt gang inden hun sprang ud fra taget.
Hun spredte først vingerne da hun var en meter fra jorden.

Sal så imponeret på hende med åben mund

Hun landede som på en fjer og strakte sig så.
Hun gik mod en bænk på den lille bakke.

Sal så efter hende med store øjne. Han rejste sig op. Hvis en kedelig voksen ku kunne han også mente han

Det ville fejle.
Det vidste hun.
Hun var utrolig opmærksom på hans lyde.

Sal rømmede sig før ha sprang ud. Han så nervøst mod jorden og foldede sine vinger ud en del højere oppe end hun havde

Hun ramte ham ned et brag.
Det ville have fatale følger hvis han blev ved.
Hun kastede ham mod jorden.
De ramte den med et brag.

Sal så med store øjne på hende "hva hvad laver du" mumlede han og ømmede sig

"Redder dit liv." Sagde hun og flyttede sig fra ham.
Hun strakte sin ryg, og det sagde knæk igennem hele ryggen.
Hun rejste sig.

Sal så stille på hende "jeg kan altså godt klare mig selv..... men tak" mumlede han